Barokpop og Left Banke: En glemt genre

60’er rock. Begrebet henleder sandsynligvis læserens tanker på ungdomsoprør, hippier, og bands som The Rolling Stones, The Doors eller The Beatles. 1960’erne definerede det rock-begreb vi kender i dag, og det var samtidig en periode med et væld af eksperimenter i populærmusikken. Midt i denne eksperimenteren opstod der også nye genrer. Det er dog langt fra alle disse genrer, der har overlevet i vores historiske bevidsthed, da det netop er historien om protestbevægelsen, The Beatles og The Rolling Stones der oftest bliver fortalt. En af disse genrer er barokpoppen, som associeres med det amerikanske band Left Banke.

Barokpoppen tager, som navnet antyder, elementer fra barokmusikken og blander dem ind i pop-musikken. Det lyder umiddelbart skørt, men resultatet er overraskende godt. Tag for eksempel Left Bankes ”Pretty Ballerina”. Nummeret indleder med en forholdsvis klassisk rock-lyd. Pumpende bas og en simpel trommerytme. Et klaver spiller nummerets mærkværdige melodi, der har både lydiske og mixolydiske præg – og så er der oveni købet strygere på. Strygere er dog ikke ualmindelige for et rocknummer i denne periode. Men midt i nummeret hører vi et instrumentalstykke fremført af strygere og obo. Det er her barokken træder ind i pop-musikken, og genrerne blandes helt ubesværet.

Genren er imidlertid ikke gået helt ubemærket hen. Tænk bare på The Beatles’ ”Eleanor Rigby” der er et rendyrket strygerarrangement, eller ”In My Life” der indeholder en cembalo-solo i barok-stil. Netop cembaloet var almindeligt inventar i studierne i 1960’erne, og producere som Phil Spector og Brian Wilson fra The Beach Boys begyndte at bruge instrumentet på indspilninger i de tidlige 60’ere. Hermed blev genren født. De store bands eksperimenterede altså også med at blande den klassiske musik ind i poppen. Idéen var at skabe en storslået, orkestral lyd, ved hjælp af vokalharmonier, strygere, horn og øvrige instrumenter fra den klassiske musik. Musikken blev på denne måde også opfattet som seriøs og moden, i modsætning til den almindelige rockmusik, der ofte sås som vild og primitiv.

Selvom flere prominente bands benyttede sig af elementer fra barokmusikken, var det Left Banke der skabte begrebet barokpop. Deres musik stod som den mest tydelige genrefusion. Bandet blev dannet i New York i 1965 af frontmand og sangskriver Michael Brown. Bandet bestod oprindeligt af fem medlemmer, men har sidenhen eksisteret med varierende medlemmer. Browns far var en berømt studie-violinist, og havde samtidig sit eget studie i New York. Herigennem fik Left Banke deres chance. De udgav ”Walk Away Renée” i 1966 – et stærkt cembalo-båret nummer med strygerarrangement og fløjte-solo. Nummeret blev et hit, men sidenhen er Left Banke og barokpoppen gået lidt i glemmebogen.

Barokpoppen opstod i en musikhistorisk periode, hvor der var plads til eksperimenter og kreativ leg – og eksperimenterne blev modtaget af et taknemmeligt publikum, der var åbne og interesserede. Det er en interessant genre, som dog efterhånden er druknet i det væld af musikhistoriske udviklinger der tog fart i 1950’erne og 1960’erne. Det er stadig historien om den Britiske Invasion, ungdomsoprør og rock ’n’ roll’s vildskab der fylder i vores bevidsthed. Barokpoppen er blot en mindre, musikhistorisk sidebemærkning. Men tag og giv et lyt til Left Bankes musik – det fortjener den.

Leave a Reply