The Beards – er ”skæg” en genre?

Til højre for mig står en mand med skæg, til venstre for mig står en mand – også med skæg, jeg har selv skæg, på scenen foran mig står fire mænd med helt utrolige skæg. Jeg er til koncert med bandet ”The Beards” – et band, som har en helt speciel fanskare, nemlig mænd, vel at mærke, MED skæg.
Idet jeg atter en gang råber med på slagordet, ”beards, beards, beards…” slår det mig: Hvad er det i grunden, jeg er vidne til? En rockkoncert? Et comedy show? En sammenkomst for folk med skæg? I grunden er det vel en genreanalyse, jeg har begivet mig ud i. Hvilken genre tilhører mon dette skæggede band?

Vi ved fra genreteorien, at man kan tilgå genrebestemmelse på flere måder. Én af tilgangene er deskriptiv og søger at kategorisere  ud fra den enkelte genres konstituerede træk. Denne tilgang kaldes også den typologiske tilgang. Lad os blive ved idéen og se på nogle træk, som kendetegner den musik, The Beards spiller.

Bandets grundlæggende instrumentering er guitar, bas, trommer og sang. Hertil kommer lejlighedsvis synthesizer og saxofon. Guitaren er ofte forvrænget, og det samme er vokalen. Brugen af power-akkorder – akkorder som er gode til rock – er overvejende, trommerne er hårdtslående og energiniveauet er intenst. Disse karakteristika er typiske for genren rock.
Men hvad gør vi så, når bandet begynder at fyre længere joke-sekvenser af, og når de til tider helt afbryder koncerten for at udnævne ”best beard”-prisen for det bedste skæg blandt publikum? Nærmest alle deres numre er desuden meget humoristiske og selvironiske. Med udpræget publikumsinteraktion, velleverede jokes og selvironi bevæger vi os i højere grad over i comedy-genren, hvor disse træk er karakteristiske.
Sidst, men ikke mindst, har vi bandets skæggede dimension. Alle The Beards’ sange handler om skæg og indeholder titler som ”You should consider having sex with a bearded man” og ”If your dad doesn’t have a beard, you’ve got two moms”.
Alle fire bandmedlemmer har desuden fuldskæg, hvilket underbygger det indlejrede budskab, de bringer med sig: ”No beard, no good”. Det er især også den skæggede egenskab, som de fremhæver visuelt på deres cd’er, i sociale medier og til koncerter, hvilket fuldender bandets skægbesatte udtryk.

Man får måske svært ved at komme afsted med at sige, at The Beards hører til genren, ”skæg”, men det er måske heller ikke helt forkert. For i den givne kontekst, koncerten, bliver den overordnede generiske fællesnævner ’skæg’. Denne tilgang kaldes den pragmatiske genretilgang, og ud fra denne tilgang vil et band eller en sang godt kunne befinde sig i en given genre, men ikke tilhøre den. Genrebestemmelsen er således kontekstafhængig, hvilket vil sige at The Beards genrebestemmes forskelligt, alt efter om man hører dem i en bar, i radioen eller til en koncert. The Beards skaber især til koncerterne et specielt og situeret fællesskab for folk med skæg, og til tider bliver man i tvivl om slagordet, ”beards, beards, beards…”, er en hyldest til bandet eller til selve den kollektive skægvækst.

One thought on “The Beards – er ”skæg” en genre?

  1. Pingback: Verdis Requiem for fuld tråd og nitter | Musikvidenskabet.dk

Leave a Reply