Dagliglivets immaterielle kultur – Dansk Folkemindesamling

I Danmark har vi siden 1843 interesseret os for og foretaget en organiseret indsamling og udforskning af uhåndgribelig kultur. Det foregik dels fra København, hvor Svend Grundtvig modtog, redigerede, arkiverede og udgav materiale tilsendt fra sit netværk af henved 600 indsamlere i hele landet og dels på et mere lokalt plan, hvor folkemindesamleren Evald Tang Kristensen spillede en meget central skikkelse. Der blev fortrinsvis indsamlet mundtligt overleverede viser, eventyr og sagn, og det var det materiale, der kom til at danne grundlaget for det arkiv, som i 1904 blev realiseret som den statsstøttede forskningsinstitution, Dansk Folkemindesamling i Det Kongelige Bibliotek, og som stadig fungerer den dag i dag.
Indtil midten af 1900-tallet koncentrerede indsamlingsarbejdet sig først og fremmest om bondesamfundets kultur, men siden har interessesfæren bredt sig til alle samfundsgrupper.

Dansk Folkemindesamling udarbejdede i 2012 en rapport til UNESCO, hvor de redegør for deres indsats for at bevare og dokumentere den immaterielle kulturarv i Danmark. Her skriver de, at “det er samlingens opgave at studere og bevare den åndelige kulturarv i Danmark, som den kommer til udtryk i historiske og nutidige befolkningsgruppers levevis, forestillingsverden, myter, fortælling, sang og musik.”
Et af Folkemindesamlingens forskningsprojekter har således været at følge og dokumentere fortællerfestivaler, som netop tager afsæt i den traditionelle folkedigtning. Med udgangspunkt i en undersøgelse af begreberne nostalgi og autenticitets betydning for fortællerne, kunne det konstateres, at fortællerne brugte fortiden som afsæt til at kritisere tendenser i nutiden, som de ønsker at tage afstand fra.

www.kb.dk: Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner-Nielsen i færd med at optage og optegne en folkevise.

Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner-Nielsen i færd med at optage og optegne en folkevise. Kilde: www.kb.dk

Et andet resultat af Folkemindesamlingens arbejde er publikationen af Kildevæld fra 2010, hvor man får mulighed for at studere og blive klogere på den betydningsfulde danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen.
Kildevæld er opbygget som et websted, der kombinerer gamle fotografier, lyd fra fonografoptagelser, sangtekster og udklip fra Tang Kristensens erindringer. Med udgangspunkt i Tang Kristensens omfattende indsamlingsrejse i 1907 sammen med den unge musiketnolog Hakon Grüner-Nielsen, kan man læse om de mange folk, Tang Kristensen og Grüner-Nielsen besøgte. På billedet ses de travlt optagede af deres arbejde med indsamlingen af folkeviser.

Webstedet er meget centreret omkring de enkelte personer, de besøger, og man får en detaljeret beskrivelse af deres liv og levned. Til hver af personerne er der et galleri af bl.a. sange og viser med tilhørende forklaringer og supplerende tekst. Der findes utallige udgaver og små variationer af de samme sange og viser, hvilket i virkeligheden er dét, som kendetegner den mundtlige og immaterielle kulturarv. Det er dens levende facon, som gør den så svær at håndtere i forhold til indsamling, registrering og bevaring, hvad enten det er på skrift eller optagelse, hvilket også kommer til udtryk i forskelle mellem den tekst, som Tang Kristensen har udgivet, og den, som høres på optagelserne.

Et element, som jeg savner i Kildevæld, er de mange folkeminders anvendelse i dagliglivet for de enkelte personer. Det kunne være spændende at få kontekstualiseret folkeminderne. Men ellers synes jeg virkelig, at Dansk Folkemindesamling er et besøg værd. Tjek Dansk Folkemindesamling ud på www.dafos.dk og få et godt indtryk af udfordringerne forbundet med indsamlingen af uhåndgribelig kultur.

Leave a Reply