Dansk på hitlisterne

I de senere år er flere og flere dansksprogede tekster dukket op på hitlisterne. Det er blevet moderne at synge på dansk – og det er en tendens, der er set op til flere gange i tidernes løb. Dansksproget musik er salgbart, og det er det fordi, vi i de danske tekster bliver af ramt af en ligefremhed.

Kaster man et tilbageblik på de danske hitlister i de seneste 20 år, ses det tydeligt, at der har været nogle sproglige tendenser. I 90’erne dominerede det engelske sprog hos danske artister. Den folkekære Thomas Helmig hittede stort med sine engelske tekster, og rock-bands såsom D.A.D. og Dizzy Mizz Lizzy florerede ligeledes på hitlisterne. Spoler man frem til 00’erne, dukker der mere og mere dansksproget musik op: både inden for rapmusikken med Nik og Jay, Jokeren og L.O.C, men også inden for pop-musikken med navne som Tue West og Rasmus Nøhr.  Det mest markante skift fandt dog sted i de tidlige 10’ere med Medina og Rasmus Seebach, der i særdeleshed forstod at levere landeplager – vel at mærke på klingende dansk.

Fra pop til poesi

Rasmus Seebach formår at skrive pophits, der nærmest ikke er til at undgå at nynne med på. Det er uhyre publikumsvenligt. Og selvom hverken musikken eller teksten er videre sofistikeret, så kan det alligevel noget. Det binder folk sammen. Står man til Grøn Koncert, vil man opleve, at det er folk i alle aldre og socialklasser, der troligt skråler med på ’Millionær’ ’Sandstorm’ eller ’Øde Ø’, som var det nationalhymner. Og naturligvis er det også en evne al musik i sig selv besidder – dét at binde folket sammen. Men det rammer noget særligt hos os, det danske sprog.

Desuden er det ikke kun banale pop-hits man finder i den dansksprogede musik. I de seneste år har kyndige lyrikere såsom Carl Emil Petersen fra Ulige Numre og Niels Brandt fra The Minds of 99 vundet indpas hos både kritikerne og lytterne. Deres dansksprogede tekster rummer en anden dybde og tyngde end det, man finder i den gængse populærmusik. Dette blev markeret, da Carl Emil Petersen i 2012 modtog et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Der eksisterer sågar en underskriftsindsamling, der foreslår Ulige Numres ”Frit Land” som Danmarks tredje nationalsang.

Den danske sangskat

Danmark har en stolt fællessangtradition, der stammer helt tilbage fra højskolernes oprindelse. Og meget af den danske musik, der bliver skrevet i dag, bliver også indlejret i denne tradition. F.eks. indgår den føromtalte ”Frit Land” i Wilhelm Hansens ”Sangbogen 5”. Frit Land er en bagvendt fædrelandssang, der kritiserer og hylder Danmark på én gang. Teksten tager fat i et af de mest aktuelle debatemner i dagens Danmark: netop debatten om, hvad der er særligt ”dansk”. Og så er det naturligt, at teksten er skrevet på modersmålet. I dansksprogede tekster har vi en fælles referenceramme at forholde os til.

Men derfor er det ikke nødvendigt at afskrive de engelske tekster. For selvfølgelig er det tillokkende at skrive på engelsk, da det skaber et internationalt appeal. Og Danmark rummer da også dygtige kunstnere, der formår at skrive gode tekster på engelsk. I den kategori finder vi f.eks. Tina Dickow, Tim Christensen eller Kasper Eistrup, der bestemt også har sin plads i den danske fællessangstradition – selvom de ikke skriver på dansk.

Kan man bedst lide at skrive på engelsk, skal man naturligvis gøre det. Men jeg mener ikke, at man skal være bange for at tage det danske sprog i sin mund. For det rammer os med en umiddelbarhed der er svær at genskabe gennem det engelske. Og, som Edvard Lembcke skrev i 1859: Vort modersmål er dejligt!

Leave a Reply