Den danske sangskat – i og imellem noderne

Lad os sammen synge en fællessang! Ja, en fra højskolesangbogen. Åh ja, der er så mange gode. Hvad skal man dog vælge? Hvad end der er tale om en gymnasieklasse, som står rundt om et flygel, en sangaften i sognelokalet eller morgensamling på en efterskole, så vil der altid være ufatteligt mange bud på sagen. Tager man eksempelvis højskolesangbogen – som det ofte vil være tilfældet i fællessangssammenhænge – så har vi jo allerede flere hundrede muligheder. Ja, man kan jo egentlig bare starte fra en ende af.

   Der er vist ingen tvivl om, at Højskolesangbogen viser et bredt udsnit af den danske sangskat – som ikke kun indeholder sange på dansk, men også omfatter sange på engelsk og andre fremmedsprog. Højskolesangbogen revideres løbende; den første udgave så dagens lys i 1894, og den seneste udgave, som vi synger efter i dag, er den 18. i rækken. Forud for en ny udgave ligger et stort arbejde med at udvælge hvilke sange, der skal med. Det færdige resultat skal helst repræsentere forskellige stilarter, tidsperioder, geografiske områder (oftest inden for Danmark) og tekstforfattere. Men vigtigst af alt, så skal det indeholde de sange, som vi holder af at synge, så den kan blive ved med at være en aktiv del af vores fællessangstradition. Det skal kort sagt kunne appellere til et bredt udsnit af befolkningen. Det vil altså sige, at man ved at dykke ned i Højskolesangbogens indhold og de bagvedliggende overvejelser må kunne sige noget om den danske sangskat – en vigtig del af den danske musikhistorie- og tradition. Noder og tekst giver os et fornemt indblik i denne historie.

Men er der så kun tale om én musikhistorie? I og med Højskolesangbogen og de sammenhænge, den optræder i, er en del af en levende, dansk tradition, så kan det hele ikke blot koges ned til sang og tekst i en lille sangbog. Noderne gøres jo netop levende idet, vi synger dem, hører dem klinge og efterfølgende taler om, hvad vi oplevede og hvilke oplevelser vi tidligere har haft med denne sang. Ofte bringer dette nostalgiske minder med sig. Det er i disse minder, at de personlige historier dukker op: historier som knytter sig til bestemte steder, personer, institutioner og oplevelser. Det kan være et minde fra dengang, man første gang hørte den givne sang. For eksempel er Nu titte til hinanden en af de første salmer, jeg kan huske at have lært. Min klasselærer i de første skoleår var af den overbevisning, at denne salme var en så vigtig del af den danske sangskat, at man umuligt kunne gå i forskolen uden at stifte bekendtskab med den. Det lå hende meget på sinde, at lære os netop denne salme. Senere er jeg kommet til at kende mange flere af vores danske salmer gennem de forskellige kirkekor, jeg har sunget i. Når jeg i dag synger en salme, så tænker jeg oftest på en eller anden sammenhæng med kirke eller kor, men Nu titte til hinanden vil altid minde mig om denne lærer og mine første år i folkeskolen.

Sådanne små historier knytter sig til samtlige melodier i Højskolesangbogen, og de fortæller langt mere end hvad noderne i sig selv kan udtrykke. De vidner om en levende sangtradition, der har betydning for mange mennesker. Det handler ikke blot om musikken, men om rammerne omkring musikken. Vi har alle vores små musikhistorier- og fortællinger, som måske lige præcis er det Højskolesangbogen forsøger at samle – eller i hvert fald at skabe rammerne omkring deres udfoldelse. At skrive samtlige minder og fortællinger ned fra hvert individ ville selvsagt være en umulig opgave. Der findes udpluk af sådanne historier, men langt de fleste lever kun i vores bevidsthed og dukker op i mødet med sangen, hvor vi kan vælge at dele historien med andre.

Alle disse små episoder, minder, fortællinger og historier er i høj grad med til at gøre Højskolesangbogen og fællessangen til en levende tradition. Den er en del af vores musikhistorie, som oftest udspiller sig i et mundtligt forum, lever i vores bevidsthed og er under evig forandring. Skulle det en dag lykkes at samle alle disse fortællinger i skriftlig form og måske ligefrem trykke nogle af disse side om side med noderne i sangbogen, så er der en fare for, at traditionen stivner og ikke længere er lige så levende. Hvor håber jeg dog ikke, at man finder på at gøre det!

 På årets lyseste dag, mandag den 21. juni, inviterer Vartovkollegiet, højskolerne og Grundtvigsk Forum til maratonsang dagen lang. Kendisser, kollegianere og københavnere på vej til eller fra arbejde vil synge hele Højskolesangbogen igennem på én dag. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012)

 

<img src=”http://images2.cdn.k.dk/sites/default/files/styles/large_wide/public/2014/08/20120621-135904-L-1000x666we.jpg?itok=lQmWea3P” width=”940″ height=”520″ alt=”På årets lyseste dag, mandag den 21. juni, inviterer Vartovkollegiet, højskolerne og Grundtvigsk Forum til maratonsang dagen lang. Kendisser, kollegianere og københavnere på vej til eller fra arbejde vil synge hele Højskolesangbogen igennem på én dag. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012)”>

Leave a Reply