DR og politikere svigter den musiske dannelse af børn og unge

Det er fantastisk, at morgensangen er kommet ind i skolerne igen, og det er fantastisk, når DR laver morgensang for over 200.000 børn og unge. Fællessang skaber fælleskab og bedre indlæringsforhold, men de gode tiltag bør ikke stoppe der, hvilket de desværre ofte gør. Den nye skolereform samt fokus på Pisaundersøgelser skubber de kunstneriske fag i baggrunden og ser ikke ud til at forbedre forholdene for musikskolerne. Samtidig tegner utallige talentprogrammer i tv et skævt billede af, hvordan man bliver noget med musik. Når nu DR kan lave et så vellykket morgensangsarrangement, er det ærgerligt, at de ikke formår at fortsætte processen med at formidle fælleskaber omkring musik.

Af Nicolai Friis Lundsgaard

Endnu en gang nærmer vi os årets afslutning og for de fleste danskere største højtid. Om man vil det eller ej, bliver det jul igen med alt, hvad der hører med. Der bliver tændt mange lys i både kæder og stearin for at holde mørket væk. Det er nemlig vigtigt at skabe hygge i december! Her er samværet med venner og især familie i centrum. Og i dette samvær sker der mærkelige ting: Her drikker man varm vin med noget i, der minder om mysli, mens man spiser æbleskiver, (der i øvrigt ikke har indeholdt æbler i over 100 år), man sætter træer op indendørs og underligst, begynder man at synge sammen! Altså som i rigtige fællessange i et rigtigt fællesskab! Fællessang lyder ellers som noget, der hører til den Sønderjyske frihedskamp i forrige århundrede. Eller bare dengang i fortiden, hvor man SKULLE synge som en del af en dannelsesproces. Det er dog også kun et spørgsmål om at komme på den anden side af nytår, før den brede offentlighed igen glemmer fællessangen og kun få dyrker den til diverse sportsbegivenheder og i religiøse fællesskaber.

Derfor er det interessant at se på den yngre generation. Tre ud af fire skoler gør i dag brug af fælles morgensang. En masse mennesker med forstand på den slags fortæller, at det gør det lettere at lære, da man kombinerer det kognitive og det emotionelle eller sagt mere jordnært: Det føles godt og inspirerende at synge sammen og gør det sjovere at lære nyt. I en tid, hvor der mangler musiklærere, og folkeskolen skærer ned på musikundervisning, er morgensangen måske derfor vigtigere end nogensinde. Den er med til at fastholde musik som noget levende, man selv kan være en del af og ikke bare noget, man forbruger i radioen og på Spotify.

Samtidig giver fællessang fællesskab! Det bliver helt tydeligt hvert år dagen før påskeferien, hvor over 200.000 skoleelever til Skolernes Sangdag synger sammen på tværs af hele landet. Det er et initiativ, der eksisterer på fjerde år, ledet af DR, og det er i min verden ægte public service! Det er utrolig vigtigt på den måde at samle landets børn og unge i sang og hjælpe Folkeskolen med musikarbejdet. Bestyrelsesformand i Dansk Musikskolesammenslutning, Per Krogh Hansen, beskriver Folkeskolen som, ”første led i musikkens fødekæde. Her grundlægges selve værdien i, at det enkelte barn får mulighed for at møde noget så eksistentielt som musik.” Han repræsenterer selv som musikskolemand det næste naturlige led i musikkens fødekæde. For selvom Folkeskolerne og deres morgensang og (noget sparsomme) musikundervisning er positiv for børns musikalitet, kan musikskolerne lægge mange flere lag på. Her får børn og unge mulighed for at stifte dybere bekendtskab med musik igennem en personlig udvikling og ved at lære at hårdt øvearbejde betaler sig i forhold til at dygtiggøre sig på sang eller instrument.

For musik ER jo nogle gange hårdt arbejde, der gerne må starte, når man er helt lille. Dette virker dog ofte til at blive glemt, når man kigger ud i medielandskabet. Jeg mener, at der langt hen ad vejen er et helt forkert fokus på musik hos fx DR, TV2 og mange andre kanalers utallige talentprogrammer. Selvfølgelig er det inspirerende, at mange børn og unge, der gerne vil være noget med musik, stiller op i disse programmer. Men det er ærgerligt at give dem et billede af musikverdenen som et sted styret af dommere og ”tilfældigt talent” struktureret i en form for realityshow i bedste sendetid.

Samtidig med dette uheldige mediefokus virker det til, at mange danske politikere går mere op i at sammenligne danske og udenlandske børn i mere eller mindre anvendelige Pisaundersøgelser end at skabe selvstændige individer med flere værdier end 12-taller i matematik. Længe leve konkurrencestaten! Det er dog positivt, at musikskoler og folkeskoler begge lovmæssigt er forpligtede på at arbejde sammen i den nye folkeskolereform. Men der er alligevel en stor udfordring i at få gjort plads til musikskolerne i heldagsskolen, hvilket kunne mærkes allerede i sommers på færre tilmeldinger til musikundervisningen.

I forhold til dette arbejde og spørgsmålet om børns forhold til musik, mener jeg, det er helt centralt, at DR som public service-institution ikke bidrager til billedet af, at det er ”let” at blive stjerne, som det kan se ud i deres programmer, hvor reel musikundervisning ikke er tilstede. De burde hellere hjælpe med at skabe unge med en dybere musisk bevidsthed, inspirere til egen indlæring af musik og dermed skabe mere langsigtede værdier og vedvarende kunst. Det er starten til noget i den retning, jeg fornemmer, når jeg ser videoen af mange tusinde børn, der oplever det positive i at synge sammen på Skolernes Sangdag.

Når det kan lade sig gøre at samle over 200.000 børn til noget så gammeldags som fællessang, kan det også lade sig gøre at inspirere til, at gøre endnu mere ud af musikken, øve sig på instrumenter og inspirere til at lave musik selv. Det kunne være et program, der forløb over længere tid, hvor man fulgte udviklingen hos børn, der øvede sig på et instrument eller på at synge. Ikke for at konkurrere imod andre børn, men for at spille sammen med dem og lære, hvad det egentlig vil sige at være i et band eller orkester. Et sådant program kunne fortælle historien om musik som den individuelle oplevelse af kreativ udfoldelse, samt vise et socialt perspektiv og en forståelse, der ikke bare bliver bundet op på spørgsmålet om, hvem der skal stemmes ud.

Leave a Reply