Genbrug forbudt!

Udnyttelsen af designede musikalske soundscapes i butikkerne har aldrig været større. Musik er en kunstform som vi alle sammen kan være med på. Musik findes overalt i vores samfund, og bliver mere signifikant for hver dag. Musikken har invaderet både den private og ikke mindst den offentlige sfære. I og med at musikken ikke kan ses, men blot høres (det forholder sig bekendt helst omvendt med børn), og at vi ikke kan slukke for vores hørelse, så er den med overalt.

Musik er en vare, et objekt, hvor til der knytter sig en enorm mængde af regler til brugen af den. Jeg lægger ikke skjul på at jeg er kritisk til dette. Du køber et produkt (et stykke musik) og så må du alligevel ikke bruge den til det du vil. Du kan købe musikken, men du har aldrig fuld råderet over den. En stor del af det som jeg oplever som et problem, er at musikindustrien sælger deres produkt (musikken) som et kvalificeret produkt, mens dette samme af andre kan opfattes som råmateriale. For hvad er lyd, andet end lydbølger? Sammensætningen af lydbølgerne tager musikindustrien patent på, og sørger dermed for at vi andre ikke kan bruge dem.

Patent for lægemidler udløber senest efter 20 år, mens vi indenfor musik har en uhørt lang periode hvor et musikstykke er beskyttet. Faktisk skal der gå 70 år fra en komponist er død til man frit kan benytte sig af dennes kompositioner. Selvfølgelig er musik og medicin ikke lige brødre, men det kan være værd at bide sig mærke i dette. Den musikalske produktion er blevet ophøjet til en nærmest hellig status, og via ophavsrettens beskyttelse er den fjernet fra offentlig brug, og herunder specielt genbrug og misbrug, i flere generationer.

Hvorfor nu alle denne snak om ophavsret? Jo, for at vores brug af musik ikke skal blive klassificeret som misbrug, men hellere genbrug og dermed brug, da er det på sin plads at være opmærksom på faktorer som spiller imod kunstnerisk frihed. Brug og genbrug af musikalske motiver gør at vi får ny kunst. Hvis man skal vente i decennier før et stykke musik er ‘lovligt’ at genbruge, ja da bliver vejen til ny kreativ musik lang. Hvis vi samtidig også skal acceptere en musikbranche som kvæler denne musikalske kreativitet for egen vindings skyld, da har vi tabt, ikke? End ikke medicinindustrien har så gode kår som musikgiganterne og den øvrige kunstelite. Jeg vil endda gå så langt som at mene at ophavsretten lemlæster den levende musikkultur og dermed umuliggør den immaterielle (musik)kulturs overlevelse.

Dette er et opråb! Med den uhellige forbindelse mellem musikindustrien og de konservative markedskræfter har vi skabt et monster. Kulturlivet er blevet et velvilligt offer for kapitalismen, hvor de som tjener penge har ret og amatøren som blot kan imitere er taberen. Lad os vise ophavsretten at den hører en svunden tid til. Lad os bruge musikalske og kunstneriske idéer som byggesten i en ny kreativitet. Den teknologiske udvikling har givet os fantastiske muligheder i en remix-kultur (se her: http://creativecommons.org/videos/mix-tape). Lad os have mulighed for at udtrykke os kreativt, med kreative byggesten lånt fra nulevende kunstnere. Uden at blive sagsøgt når vi tjener penge på det.

Lad kopimusikken (og ikke kopimedicinen) redde os fra en langsom kunstnerisk død.

Leave a Reply