Kom nu DR! Vis os noget rigtig X Factor!

Endnu en promovering af det jævne musiktalent. Endnu et hurtigt fix ligegyldig sangkonkurrence, endnu en sæson af X Factor! Og det på samme recept som det har været tilfældet i de foregående syv magre år. Nu må det snart være på tide for DR selv at vise noget X Factor og vise noget nyt og ubekendt, der ikke bare ligner en genudsendelse fra sidste år.

Af Nicolai Friis Lundsgaard

Så er det snart januar med alt, hvad det indebærer af mørke, kulde, snesmat, slankemad osv. Det er samtidig tid for den årligt tilbagevendende og selviscenesættende tv-hype, der fylder i public service-mediebilledet, som var der tale om et folketingsvalg. Ventet med længsel af mange, mens andre allerede på forhånd bekendtgør, at deres foragt for konceptet holder dem langt væk fra DR fredag aften. Der er tale om hele Danmarks X Factor, som for ottende og sidste gang (sic!) indtager tv-skærmene i de kolde vinter- og forårsmåneder. Konceptet er der umiddelbart ikke lavet om på siden sidste år, og for at det ikke skal være løgn er dommerne de samme som på den første sæson af det danske X Factor i 2008, nemlig Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman. Således sluttes ringen, og vi kan tage afsked med disse showets egentlige hovedaktører. Ja, det er næsten som, når pensionerede fodboldspillere får en testomonialkamp til at tage ordentlig afsked med holdkammerater og fans.

Det er ikke nogen stor hemmelighed, at undertegnede befinder sig i den kategori af personer, der helst undgår alt, hvad der har med DR at gøre, når det er fredag i januar. Når jeg alligevel har en markant holdning til programmet, er det på grund af dets evne til at sammenblande såkaldt musikalsk kunnen og talent med den hurtige og lidet kreative underholdningsindustri, DR åbenbart er blevet en del af. De har formået at skabe et lukket kredsløb, der udgiver sig for at afspejle virkelighedens musikverden, og hvor de skiftende deltagere i bedste amerikanske stil går fra 0-100 i berømmelse og succes på få måneder for igen og igen at se deres sejr begrænset til showets egne rammer. Konceptet vinder altid, og konceptet er at skabe umiddelbar underholdning og ikke vedholdende kvalitet. ”The rest is silence”!

X Faktor handler ifølge programmets egen beskrivelse om den ubekendte faktor, den lille ting, der gør den store forskel. For DR er der bare ikke tale om en ubekendt faktor, men et succesfulgt show, som var til salg i udlandet og kunne spinde meget guld. Det er ikke noget under, at det konstant bliver debatteret, hvad public service egentlig handler om, når hovedforbrugeren af licenspengene opfører sig som en kommerciel reklamekanal, der dikteres fra udlandet.

Hvis DR rent faktisk ønsker at arbejde med musik, kunne det være en idé at beskæftige sig med mindre eller større kunstnere og sangskrivere, der laver original musik. Modsat de evindelige programmer med covernumre, hvor det hele handler om at få forudsigelige, småkedelige danskere til at opføre sig som stjerner foran et publikum, der lige så forudsigeligt klapper trofast i takt, lige meget hvad der sker.

Jeg savner i den grad, at DR lader underholdning være underholdnig og lader musikken handle om musik på sine egne præmisser, hvor kreativitet kommer i centrum. Når nu X Factor er slut kunne det passende være tid til at lave et program om mennesker i den kreative proces, som ikke er underlagt et eller andet pladeselskabs mainstreamskabelon. Et program, hvor der ikke behøver at være en afslutning med én vinder, der skal kåres som den nærmest symbolske X Factor-slutning i Boxen i Herning, hvor deltagerene efterfølgende virker til at være gemt ned og væk i netop en kasse. Underholdning og konkurrence hænger i denne sammenhæng desværre meget sammen, idet det er fantastisk tv, når alle følelser er repræsenteret på en scene med grædende tabere og jublende vindere. Det er bare synd for musikken, idet musik i min verden ikke er en konkurrence, tvært imod. Jan Sneum, der har haft et mangeårigt virke på diverse DR-radiokanaler, siger det således: ”Jeg tror ikke på, at noget musik er bedre end andet, jeg tror på, at musik er forskelligt”. Det er et inkluderende og favnende udsagn, der i stedet for at fokusere på et konkurrenceelement fokuserer på en nysgerrighed, som der ikke virker til at være plads til i DR’s underholdningsunivers… Eller hvad?

Leave a Reply