Live-transmissionen af højskolesangbogens hyldest burde være en tilbagevendende begivenhed

Tilbage i marts 2018 var hele Danmark (både fysisk og hjemme i stuerne) med til at hylde den danske fællessangs tradition og højskolesangbogen med 12 timers sang rundt om i Danmark med et seertal på 518.000. Det skete, da Danmarks Radio d. 17. marts live-transmitterede fællessang fra flere steder rundt i landet, hvor der blev sunget flere end 160 sange fra højskolesangbogen.

Fællessangen har altid været en stor del af den danske kultur, og den ses som en betydelig del af den danske kulturarv. Tankevækkende i denne sammenhæng er det, at “fænomenet” ikke fysisk kan ses eller røres som f.eks. en skulptur, statue eller en bygning.

Det er således en mere uhåndgribelig kulturarv, der praktiseres i forskellige sammenhænge, som er med til at give følelsen af fællesskab blandt mennesker. Fællessang anvendes bl.a. i forbindelse med salmesang i kirken, morgensang på skoler, hyldest ved fester og selv ved fødselsdage. Fællessangen hjælper os, når “ordet er fattigt”. Kan du ikke holde en tale ved den runde fødselsdag, er det blot et greb i tasken efter højskolesangbogen.

Fællessangene tager ofte afsæt i sange fra højskolesangbogen, der rummer mange forskellige sange fra salmer til nyere sange, viser samt sange på forskellige sprog. De forskellige sange er sange, som vi alle kan relatere til forskellige tidspunkter og faser i vores liv. De hjælper os, som komponist og dirigent Phillip Faber siger, til at sætte ord på det ubegribelige og kan få os til at føle os små og ubetydelige i forhold til noget, der er meget større end os selv: “Et fællesskab med en mangfoldighed og tyngde, der trækker rødder langt tilbage i tiden og giver os en følelse af at høre til”.

 

Skaber sangen et anderledes fællesskab?

Den følelse, som Phillip Faber snakker om, tror jeg, at mange af os kan nikke genkendende til.

Iforbindelse med mit efterskoleophold har jeg oplevet følelsen af at være en del af et større fællesskab og at “høre til”. Den første dag fik vi en højskolesangbog stukket i hånden. Den blev udgangspunkt – ja, nærmest en “bibel” ved alle mulige lejligheder under hele opholdet.

Det var altså ikke kun til morgensangen, højskolesangbogen kom frem, men også til flere forskellige typer arrangementer.

Det var netop i disse øjeblikke, fællesskabet gik op i en højere enhed. Blandt andet husker jeg tydeligt den sidste dag på efterskolen, hvor nogle af de sange, vi havde sunget i løbet af året fik os til at græde. Det blev tydeligt, at vi havde opbygget et fællesskab på baggrund af disse sange.

 

Skal vi så ikke bare have flere arrangementer med fællessang?

JO! Hvis højskolesangbogen er med til at skabe et større fællesskab blandt mennesker og et ståsted for den enkelte, vil det absolut være “på sin plads” at gentage live-transmissionen af fællessang fra højskolesangbogen næste år. Herudover er en sådan begivenhed også med til at sætte fokus på en immateriel dansk kulturarv.

Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være !

 

Leave a Reply