Musik er en populær genbrugsbutik

Populærmusikken efterlader en kulturarv til kommende generationer af musikere. Ikke blot til lytning, underholdning og inspiration, men særdeles også til kopiering. Musik kan genbruges i et samlet musikalsk udtryk såvel som performance, men mest direkte gennem samples.

”Har jeg ikke hørt den sang før?” Sådan et spørgsmål har jeg flere gange måtte stille mig selv, også selvom jeg nærmest med 100 procent sikkerhed kan udelukke, at en sang ikke burde være så velkendt for mig. Med en enkelt søgning og få klik på YouTube er listen lang: ”12 hit songs and their original samples PART 1”, ”12 Songs You Had No Idea Were Sampled” og ”Ripped Off Songs” for bare at nævne et par stykker. Hos nogle artister kan inspirationskilden tydeligt høres, mens andre kan overraske ved direkte brug af tidligere udgivet musik. Særligt hiphop genren tømmer den musikalske genbrugsbutiks hylder og rodekasser med funk-, rock- og popmusik.

Fakta:

Et sample er brugen af indspillet musik som et nyfortolket lydklip eller instrument der gentages (loopes) i en nyt stykke musik. Særligt omkvæd eller hook separeres fra originalen og genbruges i en ny sammenhæng.

Sampling kulturen er præget af hiphoppens DJ’s tilbage i 1970’erne, hvor originalt musik, særligt funk og disco, blev spillet og mixet i nye variationer.

Tredje-generations genbrug

Hjemmesiden WhoSampled er et nemt værktøj for alle musikinteresserede til at blive klogere på, hvor den genbrugte musik har sin oprindelse. Inden for rammen sang, artist, film og TV kan en søgning hurtige tage den anden. Her kan man opdage at originale artister måske er knap så originale eller hvordan nogle samples er meget populære. Sådan en søgning havde jeg for nylig. Nicki Minajs seneste single ”Barbie Dreams” har et fængende guitar hook. Minaj har lånt dette guitar hook fra ”Just Playing (Dreams)” af The Notorious B.I.G., udgivet i 1994, men klikker man videre gennem denne sang findes kilden af samplingen. Ingen ringere end James Brown står bag det originale hook på sangen ”Blues and Pants” fra 1971. Guitaren har da med årene skiftet tempo, men genkendeligheden er ikke til at tage fejl af. The Notorious B.I.G og Nicki Minaj er langt fra de eneste der har været i den musikalske genbrugsbutik. Hele 112 sange har i tre generationer i større eller mindre omfang lånt hook, vokal/lyrik eller andre instrumenter fra ”Blues and Pants”. Det giver da anledning til at spørge: Hvorfor er der så meget genbrug i populærmusik?

Intet nyt ved sampling

Sampling finder sted i alle genrer og er især i populærmusik blevet normalt i produktionsprocessen. Sampling kræver at man får rettighederne til at genbruge originalen, hvilket eksempelvis WhoSampled og YouTube søgninger nemt viser ikke er et stort problem. Men er det et problem at der er så meget genbrug i musik? James Brown eksemplet viser, at sampling jo ikke er en ny trend, men har fundet sted i en menneskealder. Skal der argumenteres for sampling kan man vel sige, at noget musik er så godt, at det bare skal have lov til at eksistere på tværs af artister og genrer. Musikkens genbrugsbutik refererer tilbage i musikhistorien som så kan omsættes i fremtidens musik og give ny betydning og begejstring hos musikfans. Et gammelt element kan være det musikalske krydderi, der mangler til et potentiel hit. Sampling er kommet for at blive og fremtiden vil byde på nye kreative løsninger for at få det uoriginale til at lyde originalt.

Her er et YouTube-link til eksempler på sampling i populærmusik. Videoen giver dig mulighed for at teste din musikviden. Kender du originalen eller kommer flere af disse genbrug som en overraskelse for dig?

Leave a Reply