Når kulturarv skaber konflikt

Kulturarv forbinder vi ofte med nationalfølelse, men hvad sker der, hvis vores opfattelse af kulturarv bliver for forskellig og den musikalske kulturarv bruges som våben i en konflikt om politik og religion.

 Af Heidi Schack Nannberg

I vores eget lille hyggelige land er musik sjældent noget der forbindes med konflikt. Tværtimod, en sang der tager os med på en rejse tilbage i tiden finder vi idyllisk og stemningsskabende. En tur over Nordsøen til Belfast i det Nordirske bringer os ind i  konflikten imellem protestanter og katolikker. I Belfast er den musikalske kulturarv langt fra så uskyldig som vi tror, det er noget der sætter sine spor på byen.

Symboler, mindesmærker og politiske ytringer er at finde overalt, men det stopper ikke her. En vandring op ad den berømte og berygtede Shankill Road, igennem et område præget af en protestantisk arbejderklasse, byder på lyden af trommer og blikfløjter.

Ofte ser vi på kulturarv som et middel til at skabe en følelse af identitet og sammenhold. Men hvad sker der når kulturarv ikke længere er fælles? Og hvorfor er musikken blevet så stor en del af konflikten? Som udgangspunkt handler konflikten om uenigheder mellem protestanterne og katolikker, en politisk og religiøs diskussion jeg ikke vil gå ind i her. Nordirland mangler ikke kulturarv, tværtimod, den nordirske kulturarv er yderst stærk, problemet er bare, at den ikke samler folket. Protestanter, som føler, at deres kulturarv er mere forbundet med den britiske, på den ene side og katolikker, som føler større tilhørsforhold til Irske traditioner, på den anden.

Officielt set endte konflikten i 1998 med underskrivelsen af Belfastaftalen. Et officielt punktum har dog ikke stoppet parterne fra at ytre deres holdninger; på kantstene, vægmalerier, opdeling af bydele og sidst, men ikke mindst parader. Musikalske parader er en manifestation af deres traditioner og en fastholdelse af konflikten, hvor musikken er blevet taget som gidsel. Når en større gruppe mennesker i uniformer vandrer igennem byen til tonerne af traditionel parade musik skaber det uro. Det kan for os måske være svært at se det problematiske i en parade med musik, men parterne ved hvilke knapper der skal trykkes på for at provokere modparten.

Katolsk-nationalister, der højlydt marcherer med musikalske parader i områder, hvor pro-britiske protestanter har fået paradeforbud, skaber reaktioner. Protestanterne vender stærkt tilbage når de, trods forbud, marcherer forbi med deres orkestre og gør stop ved katolske kirker. Til trods for lovgivningen fortsætter man i Nordirland med at bruge musikken som et alternativt våben i konflikten. Har man oplevet denne specielle type for musikalsk optræden bare én gang, er man ikke længere i tvivl: Når protestanterne spiller sange som The Sash (my father wore) er der tale om meget mere end blot musik for musikkens skyld. Det er en musikalsk krig og ingen af parterne har tænkt sig at være de første til at lægge blikfløjten.

Musik og lyd er en stor del af vores kulturarv. Mange traditioner og højtidligheder indebærer musik og genkendelige toner, noget vi værner om, som bringer os sammen. Af den simple årsag at den danske kulturarv er fælles og derfor i stor kontrast til den musikalske kulturarv vi møder i Nordirland.

Leave a Reply