Noder som matematik og frihed

Det grafiske nodebillede har i en vestlig kontekst været en ophøjet størrelse der særligt i en romantisk tankegang er blevet dyrket som de store komponisters evne til at give deres genialitet en fysisk fremtræden i form af partituret. Nicholas Cook beskriver i kapitlet ”An Imaginary Object” i A very short intruduction: Music, hvordan komponister som Mozart og Beethoven blandt andet er blevet dyrket ud fra en sådan tankegang:

” For Mozart and Beethoven, as for God, creation is focused on what might be called a moment of truth into which all temporal unfolding is compressed (…)” (Cook, p. 66)

Cook sætter i sin tekst spørgsmålstegn ved opfattelsen af den kreative musikalske skabelsesproces som noget abstrakt og løsrevet fra fysiske omstændigheder. Han konkluderer at nedfældningen af noder og processen med at give skriftlig form til idéerne i lige så høj grad har haft betydning. Værkets endelige form er resultatet af en slidsom proces.

Denne tankegang er interessant i forhold til sammenstillingen af begreberne fiksering og frihed. For hvad er nodernes funktion egentlig i en musikalsk udførelse eller en kompositorisk proces?

Noder som matematik

Jeg husker tydeligt hvordan jeg selv og mange af mine medstuderende, på musik som højniveau i gymnasiet, kæmpede for at lære noder. Vi måtte lære dem for at udforme arrangementer til pop og rockmusik. Personligt husker jeg hvordan noder blev som uforståelig matematik for mig. Det frustrerede mig at jeg ikke fandt det mere umiddelbart at lære dette sprog, og dette udmøntede sig i de næste år i et anstrengt forhold til noder og jeg opfattede dem absolut ikke som frihed. Jeg blev enormt optaget af improvisationsmusik og bildte mig ind at dette var ultimativ musikalsk frihed. Senere har min opfattelse ændret sig, og jeg har blandt andet forstået hvordan de dygtigste improvisationsmusikere må have nodekendskab for at kunne udtrykke denne frihed, dog med få undtagelser.

Noder som frihed

I et interview gør musikeren Jordi Savall nogle interessante refleksioner omkring noder som frihed. For Savall er noderne en slags frihed og netop ved at benytte sig af dem kan man udføre et stykke musik på en ny og interessant måde:

”(…) noderne er ikke musikken, noderne er en samling symboler der gør os i stand til at gengive musikken.” (Stefánsdóttir, p. 4)

Hvis vi ikke har noderne har vi kun hukommelsen og ved udelukkende at gengive det memorerede opstår musikken ikke på en ny og interessant måde. Noderne er i denne optik en mulighed og ikke en begrænsning. Spørgsmålet er ikke om man kan udføre noderne korrekt, for der findes ikke noget facit for den præcise udførelse, derimod handler det om hvordan man fortolker disse noder i sin udførelse. Savall beskriver blandt andet dette ved eksemplet:

”Bindebuer kan være tvetydige, man kan måske ikke rigtig se, om de omfatter 3 eller 4 toner. Når man så spiller udenad, så fastlægger man det i al fremtid, men med noderne foran sig kan beslutte sig i nuet for, hvad man vil gøre, og det giver én lidt mere frihed:” (Stefánsdóttir, p. 6)

Hvorvidt noder som fiksering af musik er frihed eller ej er et udsagn der i høj grad sætter refleksioner i gang, et facit findes der nu nok ikke. Men der er ingen tvivl om at de små sorte tegn er med til at skabe diskussioner omkring hvad musik er, både som udførelse men også hvad viden om musik er og skal bestå af. Dette har vi eksempelvis mærket for ganske nyligt på Musikvidenskabelig afdeling i Aarhus hvor der har været stor debat om hvorvidt de studerende på en ikke undervisningsrettet linie skal kunne noder eller ej.

Bibliografi:

Cook, Nicholas: ’An Imaginary Object’ in: Music. A Very Short Introduction, Oxford, New York: Oxford University Press, 1998, p. 52-74

Stefánsdóttir, Halla Steinunn: ’Hvad er musik? Interview med Jordi Savall’ in: Custos, 10. årg., nr. 1, marts 2012, p. 4-6 (Oversættelse: Hans Tjalve)

Taruskin, Richard: ‘Introduction: The History of What?’, ‘The Curtain Goes Up. “Gregorian” Chant, the First Literate Repertory, and How It Got that Way’ in: The Oxford History of Western Music, Vol. 1: The Earliest Notations to the Sixteenth Century (Oxford University Press, 2005), p. xxi-xxx, 1-2, 13-20, 26-35

 

Leave a Reply