Om lidt er sangen klar – lejlighedssange og dansk kulturarv

Lejlighedssange er et udpræget dansk fænomen, der bygger på en særlig fest- og sangdigtningstradition. Fra udgivelsen af den første danske avis, “Den Danske Mercurius” fra 1666, der blev skrevet på vers, over barokdigteren Thomas Kingo, der med sin lejlighedsdigtning til tidens kendte melodier satte sit præg på hele Danmarks sangkultur, til den danske digter og præst N.F.S. Grundtvig som initiativtager for oprettelsen af de danske folkehøjskoler og den hyppigst repræsenterede digter i Den Danske Salmebog, har været afgørende faktorer for denne særlige tradition. Op gennem det 20. århundrede var det udbredt at forfatte og synge lejlighedssange til alle typer af begivenheder, officielle såvel som private; forenings- og firmamæssige fejringer, konfirmationer, bryllupper, fødselsdage og jubilæer. Lejlighedssange fremstår i dag som en stærk og iboende tradition og bliver fremfor alt benyttet som fællessange til diverse festlige lejligheder, på landets institutioner og til sportslige begivenheder. Repertoiret er et udtryk for en samling af sange, man har holdt fast i, og som med tiden er blevet forvandlet til evergreens, selvom de måske oprindeligt var tiltænkt en helt særlig begivenhed; Erik Sommer og Johannes Johansens “Du som har tændt millioner af stjerner”, der var skrevet til FDF’s landslejr i 1981, samt Per Krøis Kjærsgaards “Kære linedanser”, der var skrevet til hans nieces konfirmation i 1998, er begge eksempler på sange, der i eftertiden har fundet genklang og er blevet en fast del af repertoiret. Nyere klassikere i repertoiret tæller desuden Povl Dissing og Benny Andersens “Om lidt er kaffen klar”, samt melodier af bl.a. Kim Larsen, Shu-bi-dua og The Beatles.

Traditionen omkring lejlighedssange er blevet en del af den danske kulturarv og fremstår som uhåndgribelig og immateriel. Skønt sangene i sin noterede form kan betegnes som håndgribelig kulturarv, er opførelsen af dem et udtryk for uhåndgribelig kulturarv. Det kan godt være, at lejlighedssange ikke ligefrem topper listen over, hvilken uhåndgribelig kulturarv i Danmark, der er værd at bevare, jf. Politikens artikel fra i sommer om, hvad Danmark bør få optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv, men det er i den grad iøjnefaldende, hvordan et videoklip på Facebook, hvor en mand crooner sig gennem The Beatles-klassikeren, ”Let It Be” – på sønderjysk, kan blive set mere end 200.000 gange i løbet af en weekend!

Skuespilleren Lars Thiesgaard fra den sønderjyske by Gråsten, hvem især er kendt for at lægge stemmer til Pumba, Scooby-Doo og andre tegnefilmsfigurer, var konferencier ved Ringriderfrokosten ifm. Gråsten Ringridning, der fandt sted den 2. weekend i august. Med en Philips højttaler NTRX500 PARTYMACHINE med indbygget lysshow og med en mikrofon i hånden igangsatte Thiesgaard, i skikkelse af Kalle Pet’sen fra Dynt, den instrumentale følgesvend til sin nyfortolkning af The Beatles’ uforgængelige klassiker, “Let It Be”; “La no wehh”, sunget på klingende sønderjysk. Opførelsen blev filmet af en af de tilstedeværende og blev straks lagt op på Facebook, hvorefter klippet på rekordtid blev delt og vist mere end 200.000 gange (hvis du endnu ikke har set klippet, så har du muligheden her). Selvom Thiesgaard er et velkendt ansigt lokalt såvel som nationalt, må det være kommet bag på ham, at hans versionering af “Let It Be”-klassikeren på sønderjysk skulle ende med at blive et viralt hit på de sociale medier. Jovist, Thiesgaard er kendt som manden med de mange stemmer og en integreret del af underholdningen hvert år ifm. Ringriderfrokosten, men i år har han formået at komme ud til et bredere publikum; sønderjyder i stor stil, men også til andre dele af landet, hvor de, til trods for den dialektiske sprogbarriere, alligevel kan referere til melodiens musikhistoriske kontekst og indplacere den i repertoiret af overførte lejlighedssange.

“La no wehh” eller måske rettere “Lad det være” har et indbygget ordspil med en reference til det at bevare, jf. lejlighedssange som uhåndgribelig kulturarv. Det tilstræbes at bevare det sønderjyske sprog, der eksempelvis også kommer til udtryk ifm. afholdelsen af VM i sønderjysk, hvor man årligt kårer den person, der på bedste vis behersker den sønderjyske dialekt, men også den bagvedliggende tradition omkring ringridning, fællesspisning og -sang og hyggeligt samvær.

Leave a Reply