Svigter vi folkemusikken?

En moderne version af folkemusikken genoplives i disse dage, men hvad med den folkemusik der i mange år har ledsaget folkedragter og folkedans, lever den stadig?

Af Heidi S. Nannberg

Begrebet uhåndgribelig historie inddrager blandt andet folkeminder; altså folkeoverleverede beretninger og traditioner, herunder folkemusik og folkedans. Modsætningen til uhåndgribelig historie er den håndgribelige historie, som er sikret en bedre dokumentation til efterfølgende generationer – for eksempel bygninger og monumenter. Uhåndgribelig historie er den kulturarv vi står til at tabe i takt med at tiden går hvis vi ikke passer på traditionerne.

Den traditionelle danske folkemusik og den dertilhørende folkedans, er en stor del af den danske musik -, danse – og selskabstradition, eller rettere sagt, det var den. Folkemusikken som den tradition der også indbefatter danse og selskabelighed er ved at uddø. Det er en meget lille procentdel af de yngre generationer der har kendskab eller tilhørsforhold til den traditionelle folkemusik.

Folkemusikken er på sin vis ved at få sin renæssance. Her er der dog tale om en mere moderne musikalsk form der afviger fra den folkemusik vi kæder sammen med folkedans, folkedragter og spillemænd. Folkemusikken som vi ser den til musikarrangementer som Tønderfestival vender stærkt tilbage, mens næsten ingen børn i 2014 lærer at danse traditionel folkedans eller hører den musik der ledsager dem.

Men skal vi lade et stykke dansk musikhistorie blive visket ud i sandet alene fordi det ikke passer ind i tidens trends?

Teknologien i dag byder på et hav af muligheder, så hvorfor ikke bruge disse til at dokumentere og gøre det muligt at videreføre traditionen på et senere tidspunkt. Det kunne jo tænkes at et større antal af ældre mennesker der bruger deres fritid på at danne et fællesskab omkring den traditionelle folkemusik og dans, i kombination med stigende popularitet blandt ny fortolkninger af spillemandsmusikken på sigt kunne skabe en fornyet interesse for et stykke dansk musikhistorie.

I en samtale med et medlem af generationen der er ældre end min, kom emnet op. En af kommentarerne lød således: ’Det afhænger af hvad der er tradition for, der er jo mange der danser folkedans, men jeg vil nok ikke komme til at danse folkedans bare fordi jeg når den alder’. En problemstilling der skal tages højde for. Hvis folkedans og folkemusik tilhører vore bedsteforældres generation og vores egne forældre ikke kan eller vil føre det videre, hvem skal så lære det fra sig?

Det  bliver en nødvendighed at få gjort det uhåndgribelige til noget håndgribeligt. En videreformidling ved hjælp af bøger sørger selvfølgelig for at der er kilder til fremtidige studier, men hvis det hele ikke skal dø hen i nyfortolkninger og folkedragten bliver lagt på hylden for sidste gang, er det tid til at skabe en håndgribelig musikhistorie som folk vil tage til sig. En hurtigt søgning på internetsiden YouTube vidner om at udvalget af kvalitets videoer hvor det primære indhold er folkedans akkompagneret af dansk folkemusik er knebent. Ligeledes kan man spørge sig selv; hvornår har jeg sidst oplevet den danske folkemusik tradition præsenteret i medier såsom tv og radio?

Det vil være oplagt at få foretaget en systematisk dokumentation af folkemusik og folkedans på medier med levende billeder og lyd. Dette skal dog ikke blot være en dokumentation, men en måde at få dette stykke uhåndgribelige kulturarv gjort til noget håndgribeligt ved hjælp af synlighed. På den måde kan folk få øjnene op for de kvaliteter hele folkedanser traditionen indebærer. Folkedansen er en inkluderende dans der skaber et fællesskab både i og udenfor dansen. Alle kan være med og få del i glæden ved den stemning som den akustiske musik og dansen skaber.

https://www.youtube.com/watch?v=vyPa4tMSEd4

I dette klip ses Dansk Ungdomsforening i Buenos Aires (DUBA) danse folkedans.

Leave a Reply