Den første crooner

For langt de fleste af os er Frank Sinatra og Bing Crosby indbegrebet af croonere.
Men hvem var den første til at croone?

Den første crooner
I 1920‘erne opstod der et reelt behov for, at måden der blev sunget på i radioen, blev ændret. De fleste af datidens sangere var skolet til at synge store teatersale op, hvilket ikke fungerede så godt i radioen.
Den nye stil blev hurtigt populær hos lytterne, da der var en verden til forskel på intimiteten i forhold til førhen.
Crooneren synes tættere på, næsten som om sangeren alene sang til lytteren foran radioen og ingen andre, og det endda selvom sangeren ikke var fysisk til stede.
Vaughn De Leath, en amerikansk sangerinde, krediteres for at være den første crooner.

Før mikrofonen
Her er en indspilning fra 1921, med Vaughn De Leath, kvinden der senere blev kendt som den første crooner, her fra før mikrofonens opfindelse.
I Europa samt den hvide del af USA, var det indtil midten af 1920‘erne, opera og vaudeville der var de mest udbredte stilarter indenfor sang. Begge stilarter, hvor det kræves af sangeren at synge meget kraftigt, for at overdøve orkestret.
Som det kan høres på det første nummer der henvises til i denne artikel, ruller De Leath på r’erne, en tradition der stammede fra vaudevilledagene, hvor der var stof forskel på hvordan sangere henholdsvis talte og sang på scenen, da sangeren jo som bekendt skulle synge hele salen op.
Dette rullen på r’erne gled lige s stille ud i sandet, i takt med at mikrofonen vandt frem.
Før mikrofonens opfindelse, foregik pladeindspilninger såvel som radiotransmitioner ved at sende lyden gennem en tragt eller et horn, der så henholdsvis optog- eller videresendte lyden ud i radiosfæren.

De akustiske optagelser, som datidens optagelser var, kunne ikke fange et særlig stort frekvensspekter, både de dybeste- såvel som de højeste toner manglede.
Derfor var de dybeste herrestemmer såvel som kvinderstemmer generelt set, ikke fordelagtige at indspille.
Dette tog Vaughn De Leath som en opfordring til at sænke stemmen, så hun sang i det dybeste stemmeleje, dér hvor kvindestemmen næsten lyder som en herrestemme.

En ny måde at lytte på
Før opfindelsen af radioen og pladespilleren, var den eneste måde at opleve musik på, enten selv at spille det derhjemme, eller at gå i teatret eller operaen, hvor det kunne opleves live.
Det var derfor en stor omvæltning da det via de nye medier, blev muligt at bringe hele symfoniorkestre, jazzbands såvel som sangere ind i hjemmet.
Hørt med vor tids ører, var datidens indspilningskvalitet ikke synderligt imponerende, men i en tid hvor man ikke var så forvænt og stemmen hidtil havde hørt sammen med  en krop, var dette en revolution uden lige.

Mikrofonen som sangerens instrument
Crooning som stil opstod som et resultat af mikrofonens opfindelse.
Da mikrofonen så dagens lys, kom den meget belejligt, da denne gjorde sangeren fri fra den højlydte vaudevilletradition og tillod en blødere, mindre råbende og mere intim måde at synge på.
Hvad der var specielt med mikrofonens opfindelse var, at den ikke alene forstærkede selve sangen, men også ‘menneskelydene’ såsom suk og vejrtrækning. Lyde som ellers kun høres af sine nærmeste.
For lytteren hjemme i stuerne var dette helt nyt, og banede vejen for sangeren til lytternes hjerter.

De Leath var en af de første, hvis ikke dén første, til at tage mikrofonen til sig, og brugte den som instrument. Hun havde tilnavnet “The First Lady of Radio”, grundet sin position som henholdsvis første- og førende kvinde i radioen.
Her kan høres en indspilning med De Leath fra 1929.  Her er det en tydeligt hørbar forskel på denne indspilning, og den der henvises til fra 1921.

Der er dog forskellige meninger om hvem der var den første, og om man overhovedet kan sige at det var en enkelt person der startede det. Der var flere sangere der i midten af 20‘erne og først i 30‘erne udviklede stilen, heriblandt Ruth Etting, Whispering Jack Smith, Al Jolson og Rudy Vallee.

Leave a Reply