Kaos i New York

Et inferno af mennesker samles her til aften flere steder i New York, alle med fælles frustration og dommedagstanker. New Yorks indbyggere myldrer ud fra byens rum og trafikken er kollapset. Alt er gået i stå og byen henligger i et skrigende kaotisk menneskemylder. I Newark løber familier skrigende ud af deres huse med håndklæder om livet og aftensmaden i munden; i Harlem har folk pakket deres kufferter og spørger det netop ankomne politi, hvortil de skal evakueres og i New York City er flere telefonsystemer brudt sammen. Netop nu melder flere lokale nyhedsmedier om folk der har set en invasion og at mellem 40 og 7000 mennesker er døde.

Den (u)pålidelige radio

Ovenstående er en beskrivelse af nogle af de reaktioner newyorkerne havde den 30. oktober 1938, da, hvad folk troede, var en nyhedsreportage, i virkeligheden var en dramatisk oplæsning af romanen The War of the Worlds af H.G. Wells. Udsendelsen var et afsnit af det amerikanske radio drama Mercury Theatre on the Air udsendt på NewsTalkRadio 77 WABC (læs den fulde artikel fra The New York Times og hør radioklippet herunder).

Romanens handling, der beskriver rumvæsners invasion af jorden, samt udsendelsens performative og dramatiske oplæsning var skyld i, at lyttere misforstod budskabet som værende en ægte nyhed, til trods for, at det blev annonceret på forhånd, at udsendelsen var en oplæsning af romanen og dermed fiktiv.

Kan man tale om at tiltroen til nyhedsmediet her har fået ’ridser i lakken’? Hvis lyttere stoler på radioen som en leverandør af sande nyheder, hvad sker der så? Ovennævnte eksempel viser, hvordan folk kan reagere, når de ikke kan skelne fiktion fra virkelighed.

Hvad er virkelighed? Forvirring om sandheden

I dag kan man finde mange eksempler på tilfælde, hvor forskellige mediers sprogbrug og iscenesættelse sammenblandes på tværs af genrer. F.eks. Blair Witch project, der var optaget og annonceret som en dokumentarfilm, men viste sig, at være en fiktiv gyserfilm. Da filmen kom ud, blev flere biografgængere overbevist om, at denne film viste virkelige hændelser, og var optaget af tre filmstuderende, som var faret vild, og var blevet myrdet i en skov. Når vi bliver manipuleret til at tro, at noget ikke er hvad det udgiver sig for at være, hvilken effekt har det så på os? Giver det et større gys?

Rokokoposten.dk er også et fremragende eksempel på, hvordan et medie får fiktion til at ligne virkelighed. Rokokoposten er et site for satiriske fiktive nyheder, hvilket den også gør opmærksom på. Men på grund af dens fremstillingsform forveksles “nyhederne” ofte af læseren som værende sande fx i form af et opslag på Facebook, hvor man ikke direkte kan se, at nyheden er fiktiv.

På reelle nyhedssider, kan der være nyheder, som man kan tvivle på, men som er sande. Derfor kan rokokopostens nyheder – uanset hvor absurde de måtte lyde – alligevel få læseren til at tænke: ”Kunne det være sandt?” På den måde bliver der i mange tilfælde tvivl om, hvornår en nyhed kan tages for gode varer.

Sådanne situationer har medført, at vi i dag måske har større tendens til ikke bare at lade os ”rive med” og tage alting for gode varer. De som er uopmærksomme og ukritiske over for kilderne, kan nemt blive snydt! Når mediegenrer blandes sammen, kan det let skabe forvirring om, hvad vi som lyttere/læsere/seere kan stole på som værende sandt. Hvad overbeviser os, og hvornår tror vi på at noget er sandt? Er vi altid i stand til at kunne skelne mellem sandhed og fiktion i mediernes genrehybrider eller er vi udsat for uigennemskuelig manipulation?

…hvad troede du f.eks. at denne artikel ville handle om?

 

Orson Welles – War Of The Worlds – Radio Broadcast 1938
Hør f.eks 3.30-4.15 – “nyhedsreportage-sekvens”

Leave a Reply